Faxe Kondi skaber energi i målområdet

Aarhus Cykeltour handler om gode oplevelser på cyklen, stærke fællesskaber og en festlig dag på Aarhus Ø. Derfor er vi glade for at byde Faxe Kondi velkommen som officiel læskedrikpartner.

Når rytterne har gennemført de 80 eller 160 kilometer, bliver de budt velkommen i mål med en iskold Faxe Kondi – den perfekte afslutning på en stor præstation.

Men Faxe Kondi bidrager med meget mere end forfriskninger. I målområdet kan både deltagere og besøgende opleve Klubhuset, Faxe Kondis nye pop-up univers, der danner rammen om hygge, aktiviteter og fællesskab. Her er der plads til at slappe af, mødes med familie og venner og nyde stemningen, mens de næste ryttere ruller over målstregen.

Hos Aarhus Cykeltour ønsker vi at skabe en oplevelse, der rækker ud over selve cykelløbet. Derfor er vi stolte af samarbejdet med Faxe Kondi, som deler vores ambition om at samle mennesker omkring motion, fællesskab og gode oplevelser.

Vi glæder os til at byde både ryttere og publikum velkommen til en dag fyldt med energi – på og uden for cyklen.

Scroll to Top