Handelsbetingelser

Arrangør
Aarhus Cykeltour arrangeres af Tikiøb Event aps (herefter ”Arrangøren”). Arrangøren forbeholder sig retten til at ændre i arrangementet, herunder rute, program, starttider og praktiske forhold, hvis dette vurderes nødvendigt af sikkerhedsmæssige, myndighedsmæssige eller andre væsentlige årsager.

Tilmelding og betaling
Tilmelding til Aarhus Cykeltour er bindende ved gennemført betaling. Deltagergebyret refunderes ikke ved afmelding, uanset årsag, herunder sygdom, skade eller manglende fremmøde. Aarhus Cykeltour er ikke omfattet af lovbestemt fortrydelsesret. Arrangøren forbeholder sig retten til at lukke for tilmelding, hvis kapacitetsgrænser nås.

Aflysning og ændringer
Såfremt Aarhus Cykeltour aflyses som følge af force majeure, herunder men ikke begrænset til ekstreme vejrforhold, myndighedsrestriktioner, pandemier, epidemier, naturkatastrofer eller andre forhold uden for arrangørens kontrol, refunderes deltagergebyret som udgangspunkt ikke.
Arrangøren kan i sådanne tilfælde vælge at tilbyde alternative løsninger, men er ikke forpligtet hertil.

Deltagelse – eget ansvar
Deltagelse i Aarhus Cykeltour sker på eget ansvar og for egen regning.
Ved tilmelding accepterer deltageren, at cykling er forbundet med en vis risiko, herunder risiko for uheld, personskade, materielskade og følgeskader.
Arrangøren kan ikke holdes ansvarlig for skader på personer, cykler, udstyr eller andre ejendele, der opstår før, under eller efter arrangementet, medmindre andet følger af ufravigelig lovgivning.

Forsikring
Det er udelukkende deltagerens eget ansvar at sikre sig tilstrækkelig forsikringsdækning.
Arrangøren anbefaler kraftigt, at deltageren er dækket af relevant ulykkes-, ansvars- og eventuel rejseforsikring, som også omfatter deltagelse i motionscykelløb.
Arrangøren stiller ingen forsikring til rådighed for deltagerne.

Helbred og fysisk form
Ved tilmelding erklærer deltageren, at vedkommende er i tilstrækkelig god fysisk form til at gennemføre den valgte distance.
Deltagelse sker på eget ansvar, og arrangøren kan ikke holdes ansvarlig for helbredsmæssige konsekvenser opstået i forbindelse med arrangementet.

Overholdelse af regler og anvisninger
Deltageren er forpligtet til at følge gældende færdselsregler, arrangørens anvisninger samt instruktioner fra officials, samaritter og myndigheder under arrangementet.
Manglende overholdelse kan medføre udelukkelse fra arrangementet uden ret til refundering.

Foto og markedsføring
Ved deltagelse accepterer deltageren, at billeder og video optaget i forbindelse med Aarhus Cykeltour kan anvendes af arrangøren til dokumentation, markedsføring og kommunikation uden yderligere samtykke og uden økonomisk kompensation.

Persondata
Arrangøren behandler personoplysninger i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning. Oplysninger anvendes alene til administration og afvikling af arrangementet samt relateret kommunikation.

Lovvalg og værneting
Eventuelle tvister afgøres efter dansk ret med dansk værneting.

Scroll to Top