Når de sidste kilometer er kørt, cyklen er trillet over målstregen, og benene endelig får lov til at slappe lidt af, håber vi, at deltagerne har lyst til at blive hængende på Pier 3.
For Aarhus Cykeltour handler dagen ikke kun om kilometerne ude på ruten. Vi vil også gerne skabe et hyggeligt målområde, hvor ryttere, familie, venner og tilskuere kan samles, få noget at spise og drikke og dele dagens oplevelser.
Derfor er vi glade for, at Klosterbryg, Pizzaboys og Brødrenes Original bliver en del af stemningen på pladsen.
I måldepotet sørger vi for forplejning til deltagerne, blandt andet pastasalat og træstrammer. Derudover bliver der mulighed for at købe pizza, burgere og drikkevarer på pladsen – både for deltagerne og for familie, venner og andre, der lægger vejen forbi Pier 3.
Vi håber derfor, at mange vil bruge lidt ekstra tid på pladsen, hilse på dem, de har kørt sammen med og nyde afslutningen på dagen.
Vi glæder os til at byde Klosterbryg, Pizzaboys og Brødrenes Original velkommen på Pier 3 – og til sammen at skabe en hyggelig afslutning på Aarhus Cykeltour.

